Ferie!!

imageNøj, hvor har jeg bare syntes det var synd for mig selv, som skulle snydes på ferie i sommer (udover den sølle uge, det kunne blive til)! Jeg ku’ næsten ikke holde tanken ud og dagene har været uendeligt lange de sidste mange uger! Én efter én er de taget af sted fra kontoret og tilbage sad jeg og HELDIGVIS en kollega mere! Jeg er vant til at tage af sted om sommeren, hele mit liv har jeg taget på ferie i juli måned. Det har ikke altid været noget specielt eksotisk eller spændende, men vi er kommet hjemmefra. Som barn lejede vi altid sommerhus forskellige steder rundt omkring i Sverige og som voksen – og som mor – har jeg altid prioriteret at gøre det samme for mine børn. At sætte tid af til at være sammen som familie. At glemme alt omkring vasketøj og andre “sure pligter”. At sammen få lov at se noget nyt og få nogen fælles oplevelser. Helt fast en gang om året. At det ikke skulle være sådan i år, har jeg næsten haft barnligt svært at acceptere. At jeg har det, som jeg nu har det med mit arbejde, gør ikke situationen bedre…

MEN jeg indså ganske tidlig at jeg ikke ville “overleve” dette scenarie, så de sidste 3-4 uger har jeg arbejdet over og samlet timer sammen. Når jeg blev spurgt om jeg havde lyst at hjælpe en kollega der var presset, så jeg en oplagt mulighed for at kunne få lidt ekstra timer på kontoen og samtidig hjælpe min kollega med at blive færdig så at hun kunne holde ferie. A win-win-situation :-) Så nu kan både hun og jeg nyde af vores ferie!

Jeg fyrer al min ferie af (alle 6 dage jeg ikke skal bruge i vinter) og sammen med overtids-timer og lidt flytten rundt på mine 20 timer om ugen kan jeg nu se frem til 3 ugers ledighed! 21 dage! Og vi skal af sted, det skal vi. Det bliver ingen lang tur og det bliver hverken eksotisk eller eksklusivt, men et eller andet (billigt) finder vi på. Vejret var ikke helt med mig på vejen hjem fra arbejdet, meeeeen… mon ikke det vender nu? Og de dage hvor det regner, kan jeg jo altid bruge på at planlægge den kommende tur til Sydamerika.

6 comments

  1. Birgitte B says:

    What – 2 uger, det er sgu vildt, du har fået sparet det op! Nå men så rigtig god ferie ;-) jeg går fra på fredag i 2 uger og jeg har sgu ondt af mig selv. Det har været helvede at sidde her i snart 3 uger… Kh. Birgitte

    • Aargang73 says:

      Ja, Birgitte, det lyder lidt vildt, men det er nu ikke helt 2 uger jeg har samlet sammen. Jeg arbejder jo kun 20 timer på en uge, flere timer skal det ikke til for at holde fri en uge, og så har jeg et par feriedage at bruge ind imellem. Det er så en af de gode ting med mit arbejde. DEJLIGT turen nu også er kommet til dig, et par dage mere – hold ud!! Og så kommer sommeren jo, lyder det til… Perfect timing ;-)

    • Aargang73 says:

      Ja, det er ren luksus at have mulighed for den slags! Og jeg er allerede i fuld gang med at nyde – i tror jeg søreme det bliver strand vejr!! :-)

Skriv et svar