Et tiltrængt break fra hverdagen

image

Turen til Göteborg startede med en omgang kraftigt blæst som ikke kun resulterede i en times forsinkelse men også i en forfærdelig tur over Kategat! Mange ombord blev syge, selv sad jeg en time ude på dæk for at undgå de hvide poser mange fik tildelt af personalet! Min hæklede sjal blev lagt til side…Grundet forsinkelsen missede drengene deres tog videre til Stockholm og eftersom vi købt de billige billetter kunne de hverken ombookes eller refunderes. Ikke noget at gøre ved det udover at bide sammen og købe en ny omgang. En uge sammen med mormor og morfar, fætre og kusiner venter dem.

Vores lille break away fik en uheldig start men fortsatte godt! Vi havde begge to brug for at komme lidt hjemmefra, brug for tid til hinanden og for et break i en travl hverdag. En enkelt overnatning et nyt sted kan gøre underværker!

Søndag morgen gik med en lang morgenmad i hotellets restaurant hvor vi fik talt sammen. Selv om vi været kærester i over 20 år har vi heldigvis en masse at tale om og når man er alene, er det skønt at få lov til det uden afbrydelser.

IMG_0851[1]

Vi er enige om, at den bedste måde at se en by på, er på gåben. Vi fik fodrigtige sko på og gik byen igennem. Solen stod højt fra en blå himmel og viste Göteborg fra sin bedste side.

Vi gik igennem Haga med de gamle, smukke træhus, klatrede op til Skansen Kronan (vi missede den asfalterede gangsti da vi kom fra forkert side og skulle igennem både skov og mudder for at komme op på toppen) og vi besøgte Trädgårsföreningen og deres smukke udstilling med kamelia i fuld flor.

IMG_0848[1]

Og så nåede jeg at få en ’semla’!! Jeg fuldstændig elsker ’semlor’ –  Sveriges svar på fastelavnsboller. En bolle bagt med kardemomme og fyldt med marcipan og flødeskum som serveres og sælges på samtlige konditorier lige på denne tid.

IMG_0866[1]

 

Skriv et svar