Sikke en underlig situation vi alle pludselig befinder os i. En situation som rører os allesammen i hele verden – uanset status og økonomi.
Det føles uvirkeligt. Det føles lidt uhyggeligt og lidt skræmmende, og uvisheden omkring situationen gør det endnu lidt værre. Hvor lang tid tager det? Hvornår topper det? Hvor mange af os bliver ramt? Og hvor hårdt rammer det dem der står os nære?
Vi har – som så mange andre – valgt at gå i frivillig karantæne. Jeg har en mand som har mulighed for at arbejde hjemmefra, et par sønner som studerer hjemmefra og selv følger jeg undervisning via Facetime og Teams. Det er ikke optimalt, men det fungerer, og jeg er glad for at undervisningen ikke er gået helt i stå.
Jeg har det egentlig ikke så værst – det passer mig faktisk ret godt, at gå i frivillig karantæne. Det lyder måske enormt underligt, men jeg har faktisk ikke så meget imod at “putte” her hjemme sammen med dem jeg holder allermest af og sætte resten af verden lidt på stand-by.
Det går mere og mere op for mig, hvilket enormt behov jeg har for at bare være mig selv og i disse dage bliver det ekstra tydeligt. Lige nu mangler jeg faktisk ikke noget eller nogen (bortset fra en søn der bor i Tyskland lige nu). Jeg kan sagtens undvære både butikker, caféer, frisører og biografer! Går det lang tid, vil jeg dog komme til at savne det med at ose rundt i genbrugsbutikker og på loppemarkeder!!
I disse dage får jeg (udover at følge undervisningen) lavet en masse af det jeg holder af og det som er vigtig for mig:
- Jeg går lange ture i nature – det kan kan jeg slet ikke undvære, og det behøver jeg heller ikke. Jeg har som oftest lyst og brug for at komme ud, men disse dage er behovet og lysten større end nogensinde. Naturen gør noget godt for mig, der kan jeg finde både ro og energi.
- Jeg læser bøger. Som i romaner. Går tidlig i seng og forsvinder ind i en helt anden verden. Lige nu er jeg i gang med mit livs første Camilla Läckberg; Prædikanten. Det er noget jeg generelt forsøger at blive bedre til – det med at slukke for skærmen og forsvinde ind i en bog. Lige nu, er det perfekt tid til det.
- Jeg er sammen med familien. Vi er lukket ind i vores lille ‘hule’, og sammen har vi det godt. Jeg føler mig dybt taknemmelig over, at jeg har nogen at isolere med med og at jeg ikke behøver at sidde helt alene. Jeg havde ønsket at vi var samlet alle 5, men trøster mig med at min søn i Tyskland har lukket sig ind sammen med to skønne kammerater.
- Dagene skal også bruges til at arbejde videre på mit hjemmekontor. Jeg har fået et brugt skrivebord hjem og det skal både slibes og males. Lige så snart skrivebordet er klart, kan det nye gulvtæppe komme på plads.
- Og så fandt jeg endda tiden til at skrive et lille indlæg her – noget jeg holder uendelig meget af, men alt for sjældent finder tid til.
Hvad med jer, hvordan ser jeres situation ud? Og hvordan håndterer I det med at sætte livet på stand-by – er det svært eller kan I lige som jeg godt få jer til at nyde det lidt?
Pas på jer selv det ude!
Jeg arbejder hjemmefra og det er svært. Savner mine kollegaer og min fysiske plads. Det er ikke sjovt at arbejde hjemme. Det er både isolerende og besværligt og invaderer mit personlige fri-rum – altså min lejlighed, hvor jeg burde kunne slappe af efter arbejde. Det hele er for meget blandet sammen… Nå, men kan bare konstatere, at jeg aldrig bliver god til at arbejde hjemme. Ellers går vi mange lange ture, når jeg har fri. Vi handler minimalt og er ved at rydde ud i fryseren. Jeg får også løbet nogle ture (yeah) og læst lidt og set tv. Altså, jeg føler meget det er hverdag, blot uden aftale efter fyraften. Jeg savner at ses med min familie. Det er virkelig ikke sjovt. Mine veninder kan sagtens vente. Kh. Birgitte
Jeg kan godt forstå, hvad du mener – det hele flyder ligesom sammen i et. Det er lidt svært at skille på arbejde og fritid og det er efterhånden lidt svært at huske, hvilken dag i ugen, det egentlig er… Jeg har altid elsket at arbejde hjemme, men er helt med på hvad du mener med at du savner dine kollegaer. Skønt at høre, du får lavet en masse gode ting som ryddet ud i fryseren, motioneret og læst! Du må tage en dag ad gangen og gøre det bedste ud af den…
Det går godt her – og det selv om jeg skal hjemmeundervise samtidig med at jeg arbejder. Det kræver sin kvinde, men vi skal nok finde os tilrette i det.
Jeg må indrømme, at jeg nyder, at vi har god tid til at hygge sammen og sysle herhjemme. Vi får endelig lavet alt det, som har stået på to do liste alt for længe – det er lidt tankevækkende, og måske grobund for nye vaner efter Corona ;0)
Jeg tænker rigtig meget på dem der også skal sørge for børn og hjemmeundervisning i disse dage og jeg er ikke i tvivl om, det også kræver sin kvinde! Jeg ønsker at jeg kunne sige det samme; at vi fik lavet alt det som længe stået på to do listen, men tiden løber på en eller anden måde fra mig. Jeg er ikke i tvivl om, at denne periode vil sætte gang i nogen tanker hos de fleste af os og helt sikkert, vil det også komme noget godt ud af det, når vi kommer ud på den anden siden. Tanker om ting vi normalt tager for givet, eller tanker om hvad tiden også kan bruges til…