En næst indtil magisk dag

image

Sikke en dag vi har haft! Vejret har været helt fantastisk, totalt vindstille!! Jeg har hørt at der normalt lufter en hel del på disse egne, så jeg har på fornemmelsen, vi været ekstremt heldige med vejret… Vi bor 500 meter fra Ringkøbing fjord og ønsket var egentlig at komme rundt de totalt 100 km på cykel, meeen…

…det var vist en naiv tanke. Jeg har nærmest ikke cyklet hele sommeren eller dyrket anden form for motion for den sags skyld. Jeg er altså af god grund i elendig form! Udover det havde vi årstiden imod os da solen nu går ned allerede lidt efter kl 4, så der er ikke nok timer at gøre med når man også skal prioritere en lang morgenmad og det at tage det med ro.

Vi fik alligevel tilbagelagt  65 km og vi fik lov at opleve den smukkeste cykeltur igennem den mest fantastiske natur. Vi cyklede igennem folde med heste, får og kør og trak os selv over Skjern Å. Vi cyklede forbi vindmølleparker som stod fuldstændig stille. Trækfugle som drog forbi på deres rejse sydpå. Vi oplevede solnedgangen over en totalt spejlblank fjord. Fremfor alt oplevede vi en total ro.

Skjern Å

Det blev en af disse dage, hvor man stopper op og føler sig taknemlig over livet. Min søster fortalte mig en gang om at ‘lande’. Om at stoppe op i et par sekunder og mærke efter, mærke sig selv lige her, lige nu. Dagen i dag bød på en masse stunder hvor det var tid og stemning for den slags.

This entry was posted in Hverdag.

Skriv et svar