En kuffert fuld med strikketøj og gode bøger…

…behageligt tøj og en tandbørste. Det er det jeg har med. Jeg er næsten lige tjekket ind på et lille hotel i Skagen, og her har jeg tænkt at blive hele weekenden. Helt og alldeles alene.

Lige efter at jeg havde postet indlægget i sidste uge, begyndte jeg at lave planer. Hvorfor vente? Når jeg kiggede i vores kalender, opdagede jeg, at dette er den eneste weekend før jul hvor vi ingen planer har, så jeg skyndte mig at snuppe weekenden til mig selv.

Først overvejede jeg at tage i kloster. På Ørslevkloster må man godt ansøge om at komme på et ophold og jeg var kommet så langt som at blive ‘accepteret’, men jeg opdagede desværre at det var for bøvlet at komme dertil uden bil. Jeg fandt i stedet dette lille hotel i centrum af Skagen. Det er primitivt, det ligger tæt på havet og her oser af ro – lige hvad jeg var på jagt efter. Her er faktisk lidt badehotel-stemning, det vil ikke komme helt bag på mig, hvis Hr. Weyse snart træder ind af døren…

Jeg har taget ikke mindre end 3 strikke projekter samt 5 bøger med, min computer for at kunne skrive og en lille dagbog. Udover det et par hyggebukser og en tandbørste. Det er vist sådan set det, jeg vil få brug for.

God weekend, piger! ❤️

7 comments

    • Aargang73 says:

      Tak Birgitte Så det er denne weekend, du har helt for dig selv? Det lyder også enormt skønt, selv om det er hjemme ved en selv. Hvis bare du kan lade det huslige pligter ligge, så tænker jeg at det næsten er et endnu bedre alternativ! Nyyyyyd det! Knus

Skriv et svar