Efterlysning – din absolut bedste dessert søges

min bedste dessert

I slutningen af maj fylder min mand 50. Det er en stor dag og det skal da fejres! Synes jeg. Han har nok selv lidt blandede følelser omkring dagen. Nogle dage synes han absolut at den skal fejres, og det med et brag af en fest. Andre dage er følelserne lidt mere dæmpede og tankerne omkring dagen ikke helt så positive. 50 år er alligevel et skarp grænse på en eller anden måde…Vi er kommet frem til at de 50 år skal fejres. Vi er ikke helt kommet frem til en dato endnu, men vi har besluttet at den skal fejres med både familie, venner og kollegaer, alle samlet til en hyggelig dag. Gerne en solskinsdag og gerne på terrassen. Vi har talt om at holde åbent hus fra omkring frokosttid med lidt pindemad og lidt tapas – buffet af en eller anden slags. Det plejer at passe godt til åbent hus – hvis gæsterne bliver længe, så har de mulighed for at spise lidt igen 🙂

Der skal en dessert til. Jeg har selv en absolut favorit, som jeg laver om og og igen. Det er den perfekte dessert på mange måder da den er nem, kan forberedes en dag eller to før og den smager ikke mindre end fantastisk!! Jeg har lavet den mange gange, og den er et hit hver gang. Men måske skulle jeg prøve noget nyt og derfor efterlyser jeg jeres absolut bedste dessert. Den skal opfylde 2 kriterier; den skal kunne forberedes mindst en dag i forvejen og den skal smage ikke mindre end fantastisk.

Samtidig vil jeg gerne dele med mig, af min egen favorit. Den er tung og skal serveres i små stykker, gerne med lidt vaniljeis til.

Ingredienser (15 stykker)

  • 150 g smør
  • 3 dl sukker
  • 1 dl kakao
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 2 æg
  • 2 dl hvedemel

Flydende chokolade:

  • 1 ½ dl piskefløde
  •  2 spsk. smør
  • 200 g mørk chokolade
  • 1/2 dl ristede pinjekerner

Sæt ovnen på 175 grader. Smelt smør i en gryde og tag den fra komfuret. Rør i sukker, kakao og vaniljesukker. Rør i æg og til sidst melet. Smør en kageform med løstagbar kant (ca. 24 cm) med margarine og rasp. Fordel dejen heri.

Bag kagen i nedre delen af ovnen ca. 20 minutter, kagen skal ikke være helt gennembagt i midten.

Lad fløden koge op og tilsæt smør. Tag det væk fra varmen og tilsæt den hakkede chokolade. Rør rundt og lad chokoladen smelte. Lad chokoladen køle lidt af og hæld det derefter over kagen. Drys over med ristede pinjekerner og lad kagen blive kold i køleskabet. Lad den stå koldt i mindst et par timer før servering, men helst til dagen efter.

Hvis du har en opskrift af samme kaliber 😉 må du vildt gerne dele den i kommentarfeltet. Det kan godt være jeg ender med at lave min sedvanlige dessert, men jeg kunne godt tænke mig, at servere noget nyt…

27 comments

  1. Anja says:

    Mmmm … Den kage ser fantastisk ud. Den må jeg prøve. Desværre kan jeg ikke bidrage med en yndlingsdessert, da jeg elsker alle desserter 😉 Jeg har ikke sådan en opskrift jeg laver igen og igen.
    Men jeg genkender de tanker din mand har – min bliver også 50 i år … Samme for og imod hos ham 🙂

    • Aargang73 says:

      Jamen, tillykke snart med din mand, Anja! Har I besluttet hvordan I skal fejre dagen? Der er lidt hyggeligt at vi er flere i vores ‘lille Blogland’ der er gift med en der runder et skarpt hjørne, tænker at vi går rundt og tænker over lidt de samme ting i forhold til menuer, gaver, tale (?) og andet praktisk.

  2. Dorte says:

    Min mand bliver 60 år om 10 dage og vi har sendt invitationer ud til fest i juni måned. For selvfølgelig skal det fejres – også selvom det er et skarpt hjørne. Kram D

    • Aargang73 says:

      Ja da, selvfølgelig skal det fejres 🙂 Han vil også markere dagen på en eller anden måde, men er nok mest i tvivl om hvordan. 60 år om 10 dage – så må du da have fundet frem til desserten 😉

  3. Catarina says:

    Marcel Gateau er altid et hit og min hjemmelave super nemme italienske is som jeg serverede 5 varianter af til min 50 års fødselsdag i september, var et kæmpe hit. Find den i min Kogebog

    • Aargang73 says:

      Ja, måske hedder denne slags Marcel Gateau – chokolade med chokolade på 🙂 Is er også altid et hit og det har jeg også lavet mange forskellige slags af. Har du forsøgt dig på Daimis – yammi! Jeg vil kigge forbi din kogebog og se, om ikke der er noget der skal prøves af 😉

    • Aargang73 says:

      ‘Elton Mess’ – navnet kendte jeg ikke, men jeg kender godt desserten. Den er også vildt lækker. Personligt er jeg også mest til desserter der ikke er så tunge, gerne noget med frugt og is. Men dette er en dessert der ikke er så nem at forberede dagen før. Jeg vil skrive den bag øret til en anden god gang!

    • Aargang73 says:

      Mmmm! Tak Ingrid – den ser enormt lækker ud! Jeg har lavet en lignende kage før, men jeg kan godt lide denne opskrift som også indeholder kaffe. Gud, jeg vil tage vildt meget på før fødselsdagen, med tanke på alle de gode opskrifter jeg skal prøve af.

    • Aargang73 says:

      Jeg prøver også tit nye opskrifter, ofte når min svigermor kommer på besøg, af en eller anden grund. Hun inspirerer mig nok til at være kreativ Lige denne dag vil jeg dog være helt sikker på, at desserten bliver en succes 😉 Kh Malin

  4. Susanne / Flesthverdage says:

    Prøv at lave Oreo Cheesecake. Den er suveræn, utrolig køn og kan sagtens laves en eller to dage før brug. Bare du venter med at smække de friske bær ovenpå til selve dagen.
    Den er en sikker vinder her:-)

    • Aargang73 says:

      Tak, Susanne, jeg har googlet opskriften på Oreo Cheesecake, og den ser rigtig lækker ud! Og så skal den helst forberedes en dag i forvejen – fjong 🙂 Der er mange varianter, men tænker at jeg vil prøve at lave den på Philadelphias egen hjemmeside. Jeg har fået rigtig mange gode forslag og vi må hellere gå i gang med at prøve dem af, hvis vi skal prøve på at holde os til at spise dessert i weekenden 😉

  5. Anette says:

    har du en ismaskine, eller kan du låne det?
    så kan du lave hjemmelavet is… min mor laver dem på græsk youghurt og honning (skulle nok kunne finde opskriften hvis aktuelt)
    altså det jo rabarber sæson der, måske noget med rabarber… ?

    • Aargang73 says:

      Den opskrift på is lyder meget spændende, Anette, – den må du vildt gerne finde (hvis du gider). Jeg har ikke en ismaskine og umiddelbart kender jeg ikke nogen der ejer en, men mon man kan lave den alligevel? Jeg har lavet is ‘manuelt’ før… Rabarber, det har du jo ret i. Mon man kan finde en tærte eller noget der kan fryses? Jeg tænker så det knager, kan du tro.

      • Anette says:

        Jeg skal prøve at spørge min mor.
        Ville ønske mit abonnement på dine indlæg virkede.
        hvis jeg glemmer hvem der skulle havde opskrift, så prik til mig.

      • Anette says:

        spørgsmål fra min mor
        skal den være med:
        – bær, frugt, evt syltet?
        – chokolade?
        Disse er på græsk youghurt (og sindsyg gode)
        eller vanilie og Nougat (med fløde)
        Jeg anbefaler klart hendes hindbær med chokolade stykker… eller pære med ingefær….
        kan du ikke sende en mail, så vidersender jeg opskrift når hun sender den til mig?

        • Aargang73 says:

          Kære Anette, Tusind, tusind tak. Jeg har sendt dig en mail. Der er svært at vælge blandt alle de gode opskrifter, så jeg har faktisk sendt dig to ønsker 😉 Kh Malin

          • Anette says:

            tak, kan så siger dine 2 ønsker er i samme is 😉 så må du jo lege lidt med opskriften og finde din måde.

          • Aargang73 says:

            Åh, perfekt! I første omgang tror jeg nok, jeg vil prøve din mors opskrift og se om der overhoved er nogen grund til at lave om på den ♡

  6. Pia Trans says:

    Er desværre ikke god til desserter, men ville bare lige sige til dig, at du kan fortælle din mand at 50’erne er det bedste årti! Jeg kom så også ind i det med maner; jeg fejrede det et helt år, med adskillige fødselsdage i alle mulige lande og sammenhænge. Det er så sejt at være fiftyfabulous – selvom du nok ikke skal bruge det ord overfor ham 😉

    • Aargang73 says:

      Åh tak, Pia, det vil jeg sige videre – mon det hjælper lidt på den krise 😉 Jeg tænker også at det virkelig er noget at fejre, og vi er egentlig også enige om, at det er en ret god tid vi går i møde. Hvis bare vi må have lov at forblive raske og sunde. Det er altafgørende.

    • Aargang73 says:

      Det ser ikke så tosset ud, VenterPaaVin 🙂 Mange tak for tips og for link til opskrift – den vil jeg helt sikkert prøve.

Skriv et svar