Drivhus i stuen

Tomater i stuen

Tomater i stuen

I februar måned fik jeg sået tomatfrø i mit soveværelse. Det gik et par uger før de kiggede frem, og siden da, har jeg passet og plejet dem på den bedste måde. De er blevet flyttet over i større krukker efter hånden som de haft brug for noget mere plads, og de har fået vand og gødning, blevet nippet og bundet op med snor. Og de har det bare SÅ godt!

Jeg fik i alt omkring 30 planter. De fleste har jeg foræret væk men beholdt selv 9 af dem. De er for noget tid siden blevet placeret i kapilærkasser i vores stue, ved siden af vores store vinduer hvor der er godt med sol. De vokser helt enormt og jeg har efter hånden været tvungen at klippe toppen af nogle af dem da de rammer loftet. Og der er tomater! I dag talt jeg op til 19 🙂

Meningen har hele tiden været, at de skal flytte ud i haven lige så snart vejret har været til det. Og det har det jo som bekendt knapt nok været endnu, her i slutningen af juni måned. Det er både koldt og blæsende. Jeg flyttede den ene kasse med tre planter ud for tre uger siden, som  et forsøg, og jeg er glad for at jeg kun flyttede den ene. De er både solskoldede og knækket af vinden. Ud af de tre planter er blot én stadig i live. Derfor har de andre seks fået lov til at blive i stuen og jeg er lidt i tvivl om, om jeg overhoved nænner at flytte dem udenfor. Det ser tosset ud, men det bliver godt, når vi kan begynde at høste tomater i stuen. Til næste år tror jeg at jeg vil ønske mig et lille drivhus.

 

One comment

Skriv et svar