Depression – en rejse jeg ikke vil være foruden

At gå en lang tur - gerne alene - er fantastisk terapi. Der er så mange ting der falder på plads, når man får lov at gå med sine egne tanker.

I slutningen af august sidste år fik jeg en depression. Den kom snigende over noget tid, og jeg kunne godt mærke jeg ikke var mig selv. Jeg følte mig så totalt ligegyldig for alt omkring mig og kunne ikke glæde mig til noget som helst. En meget underlig og en meget tom følelse. Og i forbindelse med det, en dårlig samvittighed overfor de nærmeste over at ikke kunne dele de fælles glæder. Ikke sådan på rigtig…

Det viste sig, at jeg er meget heldig i forhold til ‘valg’ af chef! Efter at have talt med min læge omkring situationen tog jeg en snak med min chef. Hun skyndte sig at sygemelde mig, beordrede mig nærmest at ‘trække stikket’ for en periode. Jeg havde nok ikke selv taget skridtet på det tidspunkt, men jeg tror, at det var hendes hurtige reaktion som gjorde at jeg bare lige nåede at snuse til begrebet depression.

Jeg blev sygemeldt på fuldtid og igennem mit arbejde blev jeg tilknyttet en rigtigt god psykolog. Jeg valgte medicin fra og fik ordre fra min psykolog om at i stedet være flittig med min træning. Det blev i en periode motion mest i form af lange gåture, men disse fungerer som regel også som terapi for mig.

Det var en underlig periode. En periode hvor jeg bare gik rundt og ventede men ikke helt vidste hvad det var, jeg ventede på! Jeg havde al tid i verden til mig selv, og det var en ret flad fornemmelse, når man ikke har lyst til noget som helst. Jeg fik besked på at bare lytte til mig selv og pludselig skulle det nok vende.

Min psykolog fik ret, jeg fik det stille og rolig bedre. Begyndte at glæde mig til små ting og begyndte at få lyst til at ‘komme tilbage til livet’ igen. I perioden som sygemeldt føltes det som om livet blev sat på standby og livet var noget der foregik omkring mig men ikke berørte mig. Jeg gik bare rundt i min egen, følelsesløse osteklokke og ventede på at livet skulle komme tilbage.

Jeg brugte meget tid på nettet, fandt trøst i at læse om andre der var i samme situation. Det fik mig at føle mig mindre alene. For selvom jeg havde, og stadig har, en masse familie og venner omkring mig, så kan man nok ikke undgå at føle sig alene i sin depression. På DepNet.dk kan man læse andres historier og hvis man har lyst, dele sin egen.

Jeg var sygemeldt på fuldtid i to måneder og begyndte derefter stille og rolig at komme tilbage på mit arbejde. Også i denne periode mødte jeg fuld forståelse og fuld opbakning fra min chef men også fra mine kollegaer. Jeg har virkelig fået øjnene op for hvilken god arbejdsplads jeg har! I starten fyldte de få timer på arbejdet nærmest alt og de timer hvor jeg ikke arbejdede, gik til at hvile og samle nye kræfter til næste arbejdsdag. Men som tiden gik, ‘vågnede jeg op’ og der begyndte at blive plads til andre ting.

Jeg er nu helt ude af den depression og set i bakspejlet er det en rejse jeg ikke vil være foruden. For hvor er jeg bare blevet klogere på mig selv! Meget ved hjælp af de timer jeg har tilbragt sammen med min psykolog, men også ved hjælp af alle de timer med mig selv og mine tanker. Jeg har forandret mig i denne periode, fået nogle andre (og bedre)  værdier og prioriteringer. Er begyndt at se muligheder og er så småt begyndt at tage skridtet for at tage hul på disse muligheder. Jeg har energi og en stor lyst at lave en forskel!

 

3 comments

  1. Lilly says:

    Søde ven – dine ord her rører mig meget. Jeg synes også virkelig, at det er flot af dig sådan at dele det her i Blogland <3 Godt gået af dig mht. hele forløbet – også fordi du er kommet så stærkt og flot igennem! Ja, du er prisgivet med en fantastisk chef og gode kolleger – men husk: viljen til og arbejdet med at komme helskindet igennem din krise, den ligger hos DIG :-)

    • Aargang73 says:

      Tak Lilly,
      Ja, viljen ligger hos mig selv, men gud hvor betyder det meget, at baglandet er i orden. At man føler, at man har noget at komme tilbage til og fremfor alt, noget man har LYST at komme tilbage til. Hvis ikke jeg havde haft det, er jeg ikke sikker på at jeg kunne finde viljen…

Skriv et svar