Dag 1 i varmestuen

Hjemmeløs på gaden

Dejligt at se, de hjemmeløse bliver tilbudt både en seng, et varmt bad og et mål mad!

Lige før denne lange weekend gjorde entré, var jeg for første gang af sted til mit nye, frivillige arbejde i varmestuen. Jeg var lidt spændt, men på en god måde. Jeg viste jo ikke helt hvad det var, jeg gav mig ind på og tanker som: hvad siger man til en narkoman, begyndte at poppe op. “Hvad laver du til daglig”? “Hvor bor du”? “Har du familie”? Alle disse normale spørgsmål virkede helt malplacerede! Jeg var også lidt i tvivl om hvad jeg skulle tage på af tøj. Havde ikke lyst at virke for overskudsagtig. Var glad for at jeg havde blå neglelak på og ikke rød og tog et par sorte cowboybukser på. Fjollede tanker og unødvendige bekymringer, skulle det vise sig…

Allerede da jeg trådte ind af døren, følte jeg, at dette nok skulle gå. Et par af brugerne strålede op når jeg kom og det føltes naturligt at give dem allesammen hånd på samme måde, som jeg gav hånd til dem der arbejde der. Jeg blev vist rundt og satte mig derefter ud blandt vores ‘gæster’ som sad og ventede på at klokken skulle blive 6 og at de skulle få noget at spise. Snakken gik af sig selv. De havde så meget de skulle fortælle – både stort som småt. De syntes, det var lidt sjovt, jeg er svensker, og det viste sig at de nærmest allesammen har besøgt Sverige på et eller andet tidspunkt i deres liv. Det fortalte de med stolthed.

Om torsdagen holder varmestuen åbent lidt længere og der bliver serveret en omgang varm mad til dem der har lyst. Det var vist en ualmindelig rolig torsdagaften, fik jeg fortalt, og grunden til dette var, at det var lønningsdag og mange derfor var ude på druk. Trist.

Jeg blev taget godt imod af både personale og brugere og fik en masse spændende snak i løbet af aftenen. Der kom to frivillige, unge piger udefra og lavede frikadeller og varm kartoffelsalat til os. Der blev spist og snakket, pjattet og grinet. Det var helt fantastisk at være vidne til det sammenhold der var brugerne imellem. De lavede sjov med hinanden på en kærlig måde og de virkede til at have sådant et overskud! Mange af dem der var der denne aften, havde ikke et misbrug, men psykiske og personlige problem af forskellige slags. Mange af dem var meget alene.

Jeg glæder mig til at komme tilbage og møde disse mennesker igen. Det var utrolig berigende at være sammen med dem og at få lov at være vidne til deres tilgang til livet! Næste gang vil jeg ikke være så bekymret for, hvad jeg skal sige – jeg ved nu, det er nok jeg mest bare lytter. Og jeg ved nu også godt, det nok også går med rød neglelak.

 

 

Skriv et svar