Blomsterfrø, en sommerstol og en nymalet trappe

Endnu en weekend er gået, og det blev endnu en af de rigig dejlige. I denne tid, har jeg meget brug for at være hjemme og for at ikke booke alt for meget ind i vores kalender. Det sociale er sat lidt på stand by for en periode, men jeg ved, at behovet og lysten til det pludselig kommer tilbage. Lige nu nyder jeg bare at få lov at være hjemme og tage dagene som de kommer, specielt lørdag og søndag.

Jeg har slet ikke været udenfor døren denne weekend. Vejret har ikke været specielt lokkende, så jeg føler mig ikke snydt. Noget vejr er bare hyggeligere at kigge på end at være i…

Mine fingre har været i jorden, men kun indendørs. Mange af vores stueplanter trængte til en kærlig hånd så de fik den pleje de har gjort sig fortjent af. Nogle blev flyttet til større krukker, mange fik nyt jord og andre en sjat gødning. Jeg er typen der holder af mine planter og forsøger derfor at beholde dem så længe som muligt.

Der blev også sået sommerblomster. Det er første gang jeg prøver dette, og noget siger mig desværre, at jeg ikke får så meget held med det… Nu prøver vi. Forholdene skulle være i orden og jeg skal nok også sørge for at holde jorden fugtig. Mine Agapanthusfrø kom i jord, og det er nok det, der er vigtigst for mig. Jeg elsker Agapanthus og vil gerne have mange krukker med dem. Da planterne er ret dyre, er det jo smart, at man selv kan drive dem frem.

Jeg har stadig lidt frø fra disse smukke, blå blomster tilbage. Hvis der er nogen af jer der ønsker en lille pose, vil jeg gerne sende dem til jer. I kan sende en besked til mig under ‘Kontakt‘ – det er først til mølle 🙂

Udover at så og plante, gik jeg også i krig med at renovere et par gamle liggestole, som jeg købte i genbrug sidste år. Træet skal slibes og males og stoffet skiftes, men jeg har en idé om at stolerne til en 20’er bliver lige til at stille under æbletræet i sommer. Jeg synes det er så meget sjovere at lave sådant noget genbrug i stand, end at købe nyt, og jeg nyder selve processen. De ville også passe perfekt i haven på mit Bed & Breakfast.

Og så fik ‘vi’ sat vores trappe i stand. Jeg holdt ledningen, når min mand sprøjtelakkerede og jeg hjalp da også med at fjerne afdækningen, så jeg vel godt tillade mig at skrive ‘vi’. Den er simpelthen blevet så fin. Hvid så klart – men med sort tæppe. En malet trappe og tre små drenge er en lidt utaknemmelig kombination. Jeg håber nu på at en malet trappe fungerer bedre med tre store drenge, da den gerne skal holde nogle år, før den får en tur igen!

Hvis der er plads til at rose sig selv, vil jeg gerne det. Jeg holder nemlig indtil videre godt fast i det, jeg satte som mål for marts måned og begrænser virkelig min tid ved computeren. Jeg skriver mine indlæg, og jeg læser og kommenterer også på de blogs, jeg plejer, men udover det, bruger jeg ikke mere tid. Når jeg sætter mig ved computeren, har jeg en plan for hvad jeg gerne vil. Når jeg har gjort det ‘ jeg skal’, slukker jeg simpelthen for den og lægger den væk. Ret simpelt, men effektivt. Sjovt nok, får jeg stadig skrevet de antal indlæg jeg gerne vil skrive og jeg får også læst de blogs jeg gerne vil læse, men udover det, har det været tid både til træning, gåture, yoga, et nyt strikketøj og læsning. Er det ikke tankevækkende…

Nu tager vi hul på en ny uge, som til forskel fra weekenden byder på en hel del sociale aktiviteter. Men lige denne aften, vises det sidste afsnit af Badehotellet. Det glæder jeg mig til at se!

17 comments

    • Aargang73 says:

      Tak Dorde! De nye (gode) vaner var nemme nok at ‘finde’. Nu handler det mest om at holde fast i dem! Jeg tager en dag ad gangen og prioriterer virkelig de aktiviteter der får mig væk fra computeren. Kram Malin

  1. Birgitte B says:

    Ej hvor dejligt, at du følger planen for at slukke computeren. Jeg sidder meget af arbejdstiden foran en computer, så jeg har sjældent lyst til at åbne den hjemme… Kh. Birgitte

    • Aargang73 says:

      Birgitte, det er næsten det mest skræmmende af det hele; jeg sidder foran computeren fra morgen til aften på mit arbejde! Efter at jeg gjort det jeg skal når jeg kommer hjem, skynder jeg mig at tænde computeren igen. Jeg kan ikke (og vil ikke) undvære tiden her på bloggen eller på din og de andres blogs, men jeg nyder, der også er kommet tid til andet i mit liv. Og gæt hvad; jeg er begyndt at læse en bog!! 🙂

  2. S. says:

    Sikke en dejlig weekend og skønne beskrivelser. Jeg forsøger at gøre lidt det samme med tlf og ipad om aftenen – en vigtig og god rutine for mig, for jeg får strikket meget mere 🙂 Ha en dejlig tirsdag 🙂

    • Aargang73 says:

      S, jeg tror ‘desværre’ at vi er mange der slapper af foran en skærm i dag. Jeg får det helt skidt når jeg kigger på min egen familie i sofaen en fredagaften, vi sidder allesammen med hver sin skærm! Det er et eller andet sted forfærdeligt, men det er måden vi hver for sig slapper af. Jeg gider ikke at se det samme som lillebror på 13 kigger på og han gider i hvert fald ikke læse med på jeres blogs 😉 så et eller andet sted, gør vi ju alle det vi har mest lyst til – samtidig med at vi er samlet. Men jeg føler at min egen tid smuldrer for mig, og at jeg gerne fremover vil prioritere at få noget af alt andet jeg godt kan lide gjort. Vi må holde hinanden op på det strik!

    • Aargang73 says:

      Det har faktisk fungeret rigtig fint, Pia og jeg synes det er en stor lettelse! Meget af min tid foran computeren bliver brugt til ingenting og jeg mister nemt tråden ved at halke ind på link efter link. Jeg er så glad for at have kommet i gang med et nyt strikketøj og med en god bog. Hvis du sidder med samme følelse, kan jeg varmt anbefale dig at prøve 🙂

    • Aargang73 says:

      Jeg er så glad for de to havestoler, Rikke, og jeg er ikke i tvivl om, at de nok skal blive fine. Og jeg lover, at vise det endelige resultat på bloggen 🙂 Tænk hvad man kan få for en 20’er!

    • Aargang73 says:

      Det er Agapanthus, Anette, også kaldt Skærmliljer. Jeg såede dem i februar sidste år, og har lige fået en håndfuld frø i jorden igen sidste weekend. Jeg tænker at de skal i jorden i løbet af en måned eller to. Jeg vil gerne sende dig en lille pose, hvis du skriver din adresse i kontaktforumlare under ‘kontakt’. Jeg vil ikke have betalt for dem, men bliver glad, hvis de kan bringe glæde i også i en andens have eller terrasse.

      • Anette says:

        Tak men jeg har ikke have, er dog skrevet op til steder med have, så send til en der kan bruge dem nu. Men de smukke, må huske dem til når jeg får en have.

    • Aargang73 says:

      Ja, det var lige en lille forsmag af sommaren og foråret. Det bliver skønt at komme ud i haven og sådan virkelig få fingrene i jorden og jord under neglene! Det er snart tid til det…

Skriv et svar