At rejse alene…

rejse aleneDen sidste tid er lysten at rejse alene, begyndt at melde sig. Det er lidt sjovt, for når jeg taler med dem omkring mig, er der mange kvinder i min alder der går rundt med samme tanker og den samme lyst. Måske er det typisk for kvinder over 40…

Man kan rejse alene på mange måder men det er nu hverken en badeferie eller en oplevelses-rejse jeg har i tankerne. Jeg kunne godt tænke mig at rejse væk og nærmest isolere mig. Virker det skørt? Hvis ikke jeg var mørkeræd, havde jeg lejet et sommerhus ved havet. Jeg skulle have taget mad med for hele perioden og sørge for der ikke var noget der ‘tvang’ mig ud af huset, hvis ikke det var det, jeg havde lyst til.

Jeg ville gå lange ture ved vandet, fotografere, læse bøger, strikke og hækle. Måske skulle jeg tage min symaskine med… Jeg ville skrive dagbog. Måske brev. Jeg ville høre musik og podcasts, men jeg ville slukke for fjernsyn, radio og telefon, alle sociale medier og andre internetbaserede tjenester jeg normalt er dybt afhængig af. Jeg ville ikke tjekke ind på Instagram og jeg ville ikke læse blogs.

Jeg ville tage mit ur af da tiden ikke ville være vigtig. Jeg kunne spise når jeg var sulten, gå i seng når jeg var træt og ellers bare lade tiden gå sin gang. Jeg skulle heller ikke stille mit vækkeur, men sove indtil jeg vågnede.

Det med sommerhuset vil ikke blive til noget, da bristen på søvn ville ødelægge det hele for mig. Jeg ville aldrig under nogen omstændigheder sove roligt alene i et sommerhus. Desværre. Men jeg kunne finde en anden måde. Jeg kunne tage ind på et Bed & Breakfast et sted. Eller et lille hotel. Jeg vil gerne finde et sted tæt på naturen og gerne nære vandet. Jeg efterlyser ingen luksus, men omvendt må det gerne være lidt primitivt.

Nogen der har prøvet det, jeg går rundt og drømmer om? Nogen af jer der har rejst væk alene for at give tid til ro, tanker og fordybelse? Eller er der nogen, der går rundt med den samme drøm?

13 comments

  1. Nana says:

    Niks! Jeg drømmer ikke om at rejse alene og har heller aldrig gjort det – andet end i arbejdsøjemed, og så har jeg jo arbejdet i løbet af dagen. Jeg bryder mig grundlæggende ikke om at være alene. I hvert fald ikke mere end 4-5 timer ad gangen. Jeg bryder mig faktisk heller ikke så forfærdeligt meget om at rejse hvis sandheden skal frem … Ej, nu kommer jeg til at lyde helt negativ. Det er jeg ikke – jeg kan bare bedst lide at være sammen :-) Og hvis du har lyst til en alene-fordybelses-tur, skal du måske bare gøre det, Malin :-)

    • Aargang73 says:

      Kære Nana, Jeg tror nu heller ikke at jeg ville være ret god til at være alene i lang tid og det jeg tænkte på i første omgang, var en forlænget weekend. Jeg går dog også og tænker lidt over, at en gang vandre caminoen i Spanien alene, men jeg ved ikke helt, om det er noget, jeg har lyst til. Jeg elsker at være alene, men det er nu også kun fordi det altid kun sker på lånt tid og resten af familien altid kommer hjem igen på et tidspunkt.

    • Gitte says:

      Nana: jeg har det på nøjagtig samme måde , jeg bryder og heller ikke om at rejse- det er bare ikke noget jeg siger højt 😂
      Malin: det lyder som noget du har tænkt over længe, måske du skulle prøve med en weekendtur alene som en start 😊👍

      • Aargang73 says:

        Kære Gitte, Man behøver da ikke have lyst at rejse, men for os som har lysten, er det svært at forstå dem der ikke har ;) Men jeg tænker også at det ville give noget ro, at bare have det godt med at være der hjemme. Og du har ret, sådan en alene weekendtur, lyder som en god start!

  2. Pia says:

    Jeg kan godt følge tanken om at isolere sig helt fra omverden for en stund. Slet ikke at skulle forholde sig til noget eller noget… Bare et lille øjeblik. Men jeg tror at en weekend ville være længe nok for mig, tror at jeg ville blive rastløs ;0) Men du kan da sikkert nemt finde et hyggeligt lille hotel tæt på havet, her udenfor sæsonen, så bare afsted med dig, for at prøve det af :0)

    • Aargang73 says:

      Kære Pia, det var lige nøjagtig noget i den stil, jeg havde i tankerne og en weekend, er nok også nok. Tanken på at lave lige det man har lyst til lige på det tidspunkt man har lyst til det, uden at behøve at tage hensyn til andre lyder lidt fristende…

    • Aargang73 says:

      At være hjemme alene er søreme også skønt! Jeg er det ikke så sjældent da jeg som regel arbejder hjemme om mandagen og udover det holder fri en dag om ugen – jeg elsker det! Det første jeg gør, når alle andre har forladt huset, er at slukke for alle lyd så at der er helt stille der hjemme. Mon ikke, det sker lidt oftere for dig, når børnene bliver store…

  3. Birgitte B says:

    Ja, jeg vil gerne rejse alene… mest af alt drømmer jeg om de der yoga/mindfulness rejser, hvor man godt nok er sammen med andre, men bor alene og har alenetid.
    Jeg ser frem til næste uges weekend, hvor jeg er mutters alene hjemme fra fredag aften til søndag eftermiddag. Ahhh, glæder mig.
    Kh. Birgitte

    • Aargang73 says:

      Åh jo, sådant et ophold kunne jeg også godt tænke mig og jeg vil helt sikkert tage af sted en dag. Jeg tror at det er rigtig sundt, at komme lidt væk fra hverdagen en gang imellem og sådan en yoga/mindfulness weekend må være som balsam for sjælen En HEl weekend alene, lyder også enormt skønt – der kan man jo også lave næsten hvad man vil (når man altså er færdig med vasketøjet) eller ingenting, hvis det er det, man vil :)

  4. Ingrid says:

    Når du beskriver det høres det forlokkende ut, men jeg vet at jeg hadde kjedet meg etter noen dager. Jeg har vært på vårt sommerhus alene flere ganger om høsten og det er deilig, men da har jeg ikke isolert meg fra alt. Å være hjemme alene noen dager er også helt magisk, synes jeg.

    Klem fra Ingrid på http://www.ingridtunheim.no

    • Aargang73 says:

      Måske ville jeg også kede mig efter nogen dage, Ingrid, det er slet ikke umuligt! Og mon ikke, jeg også ville komme til at savne dem der hjemme…

Skriv et svar