I dag er en dag med en million løse ender. Jeg ser dem overalt. De er der altid, men nogle dage larmer de bare mere end andre. Køleskabet trænger til en overhaling. Bryggerset bugner af vasketøj. NemKontoen skal ryddes op, og grønkålen skal høstes. Æbletræet skal klippes, og jeg mangler flere måneders bogføring. Der er pletter på mit tæppe, som jeg burde fjerne, og jeg skal have booket billetter til Stockholm om 14 dage! Og. Og. Og. Det er enormt stressende og distraherende, når man egentlig burde arbejde.

Ingen af os sidder jo nogensinde og tænker: Nu er jeg færdig. Nu er der ikke mere at lave. Hvis man har hus og have, er listen altid lang. Er man derudover selvstændig, er listen cirka dobbelt så lang. Men nogle dage er det nemmere at abstrahere fra det hele og acceptere, at det er sådan, det er. Vi bliver aldrig færdige – og det er okay. Det ville da endda næste være lidt kedeligt…

Når jeg har en dag som i dag, reagerer jeg som regel enormt uhensigtsmæssigt. Jeg får trang til at trække mig, gå en tur eller lige kigge forbi genbrugsbutikken. Scrolle efter ligegyldigt indhold på telefonen eller bare lige læse et enkelt kapitel i bogen på sengebordet. Mon der er noget spændende til salg på DBA? (Hvilket minder mig om, jeg også burde sætte drenges konfirmationstøj til salg!) Dagen smuldrer, hængepartierne bliver bestemt ikke færre, og følelsen af total fiaskodag begynder at melde sig sidst på eftermiddagen.

Men jeg kan stadig nå at redde den – klokken er trods alt kun ét. Arbejdsopgaverne må vente til i morgen; dem har jeg opgivet, og det går nok alligevel. Nu går jeg altså ned og smider noget vasketøj i maskinen, og derefter tager jeg køleskabet. Hvis jeg kender mig selv ret, får jeg lidt mere energi, lige så snart jeg går i gang – og så kan jeg også nå at rydde op på bankkontoen og høste grønkålen. Hep hep!