3. advent

krans_til_kirkegaarden

Jeg vil ikke påstå, at min liste med ting der skal laves op til jul, på nogen måde bliver kortere. Der bliver godt nok streget over efterhånden, men lige så ofte bliver der tilføjet nye ting i bunden af listen. Pebernødderne, brunkagerne og karamellen som vi fik lavet sidste uge, er spist og gløggen har vi givet væk som gave, så de er endnu en gang kommet på listen. Dekorationerne omkring i stuen skal lige have en make-over, da det grønne ikke længere er så grønt. Udover det, føles det som om min jul starter allerede den 19. december, da det er denne dag familien fra Sverige begynder at drysse ind, så i princip har jeg kun 5 dage tilbage at blive færdig i.

I går var vi til julefrokost med familien og traditionen tro, var vi forbi kirkegården hvor min svigerfar er begravet. Jeg havde lavet en krans til graven af grene og gran jeg sidste weekend samlede sammen under vores tur til Vestkysten (hortensiaen er dog fra vores have). Min svigermor blev så skuffet da hun troede at kransen var til hende, og hvis jeg havde haft mere tilbage af det grønne, havde jeg gjort en krans også til hende. Hun fik i stedet en flaske hjemmelavet ingefær shot, så at hun kan holde sig sund og rask vinteren igennem :-).

shot

Dagen i dag, vil gå med at lave en tidsplan over de ting jeg mangler at få gjort i den kommende uge og udover det, tage hul på nogen af alle projekter. Jeg har brug for at snart få lidt ro i mit hoved og bare glæde mig over de dage der venter med jul, hygge og familie. Jeg havde tænkt at stå tidlig op og gå i gang, men vågnede først kl. 9.30 af at Henrik vækkede mig og sagde at morgenmaden var færdig. Lidt irriterende, men jeg havde nok brug for den søvn.

Dette indlæg blev publiceret i Hverdag og tagget .

3 comments

  1. Bella says:

    Aller først, hvor er det en smuk krans!
    Dernæst, Træk vejret dybt ned i maven, og glæd dig til at familien fra Sverige snart kommer. Du når det du når, og husk, at alle vil hellere se dig glad og med overskud, end træt og nedslidt af at skulle have nået det hele. Det er samværet det kommer an på. Tag et shot :-) og boost din energi, og undgå at dine planer styrer dig, prioriter hvad der er vigtigst at nå inden den 19/12, og tag kontrol. Kh. Bella

    • Aargang73 says:

      Tak for det, Bella! Du har helt ret, det er bedre at forsøge at tage den lidt med ro og i stedet kunne byde på sig selv, når julen kommer. Og shot’en har jeg taget – kan slet ikke lade være :-)

Skriv et svar