40, fed og færdig?

Næ, jeg kan faktisk ikke påstå at jeg er fed… Og jeg er heller ikke 40, jeg er 44. Og jeg er på ingen måder færdig, omvendt føler jeg at jeg sådan på alvor er klar til at tage hul på (resten af) livet!Det er 3 måneder siden jeg sidst skrev på bloggen, og i løbet af disse 3 måneder har jeg været på noget af en rejse. Ikke på en af de rejser med kuffert eller rygsæk, men på en af de personlige. Jeg har vendt vrangen ud af mig selv for at finde ud af, hvad det er jeg vil med mit liv. Det er ikke noget nyt, at jeg stadig i en alder af snart 45 ikke har fundet ud af hvad jeg vil. Hvad jeg sådan virkelig vil. Jeg har haft “ups and downs” de sidste fem år men jeg har sat mig for, at 2018 bliver året hvor jeg skal finde svaret på dette enkle, men enormt komplicerede, spørgsmål.

Fra dag 1 dette år har jeg udfordret mig selv på en måde, jeg ikke har prøvet før. Jeg har snuset til livet udenfor komfort zonen, og prøvet sider af mig selv, jeg ikke helt var klar over, jeg havde i mig. Jeg har læst, søgt vidt og bredt og gjort mig klogere på alle mulige og umulige måder. Jeg bliver desværre nødt til at erkende, at jeg indtil videre ikke har fundet svaret på hvad mit liv skal bruges til, men jeg føler alligevel en ro, da følelsen af at beslutningen er taget er meget stærk.

Jeg har været fuldt optaget af mig selv disse måneder, men pludselig kom den snigende… lysten til at vende tilbage til bloggen og til alle jer der ude. Også i 2017 kæmpede jeg med denne store jagt på lykken, men jeg fandt stor glæde og ‘trøst’ i Årgang73. Så jeg håber at bloggen også vil hjælpe mig igennem “jagten anno 2018”.

❤ Kram Malin ❤

13 comments

  1. Karin says:

    Velkommen til 2018 kære Malin. Det er et noget forsinket, så velkommen til foråret 2018 og tilbage til bloggen.
    Vi har stunder hvor der er behov for eftertanke/nytænkning. Hvor er jeg og hvor er det jeg vil hen.
    Jeg ved ikke om du kan bruge min korte version over hvad jeg har valgt/besluttet, dog prøver jeg lige
    “Jeg brugte meget tid på at ændre visse ting i mit liv, til jeg kom frem til, jeg ikke kunne vide hvor jeg er om 5 eller 10 år, samtidig kunne jeg ikke vide hvordan mit helbred var etc. Det var tilbage i nov. 2017 hvor jeg blev indlagt etc. Der er så kommet flere ting til her i jan. 2018, der lige fik min plan fra nov. til at smuldre, så nu står jeg igen ved en minepæl, og skal ændre min strategi. Altså, det er svært at planlægge fremtiden.
    Derfor har jeg valgt fortiden har givet mig en historie hvoraf jeg kan tage de gode ting med mig, benytte de mindre gode oplevelser, til at gøre noget andet nu og i fremtiden, især når jeg møder bump på vejen. Jeg kan ikke planlægge fremtiden, kun finde nogle mål, jeg gerne vil nå hen til. Og de mål er blevet ændret med udgangspunkt i knups fra fortiden”
    Glæder mig allerede til dit næste indlæg.

    • Aargang73 says:

      Kære Karin, tusind tak for din søde hilsen og for din egen historie. Du har så ret i alt det du skriver, og det er en god ting at tage læring fra fortiden. Man kan helt sikkert ikke planlægge fremtiden til 100 % og det er vigtig, at man er åben for en revurdering af en evt. plan. Når man som dig oveni har et helbred som driller, er det sikkert endnu sværere at lave faste planer for fremtiden. Jeg håber at vi begge to så vidt mulig finder den rigtige vej

  2. Anja says:

    Hvor dejligt at høre fra dig igen Malin. Jeg har tænkt en del på dig :)

    Det dér med lykken og ambivalensen kender jeg på nært hold! Det meste af mit liv har jeg ledt efter meningen og lykken :) Jeg har vel dårligt været mere end 25 da jeg ønskede mig bogen: Lykken er et valg. Ikke at jeg blev klogere!

    Nu, i en alder af 45, er jeg nået frem til, at meningen og lykken findes inde i én selv … Hmmm, så er spørgsmålet bare, hvordan pokker man så får det gravet frem?? Som du kan se, har jeg ingen guldkorn at dele af, desværre. – Jeg leder nemlig forsat :)

    Men jeg vil følge kommentererne på indlægget her. Måske andre sidder inde med visdom og kloge ord.

    Knus

    • Aargang73 says:

      Kære Anja, du kan tro, jeg også har tænkt på dig. Jeg forsvandt så pludselig midt i det hele og vi havde jo ligesom en halv aftale… ;) Den samler vi op på igen Jeg er også kommet så langt, og ved godt at lykken skal findes inde i mig selv. So far, so good. Jeg synes nu det havde været meget nemmer,e om den skulle findes der ude et sted, så kunne jeg da bare have googlet det ;) Men et eller andet sted, er det enormt rart at høre, vi er flere der prøver på at finde en dybere mening med det hele. Og vi giver ikke op, vel?

  3. Maude // skøreliv.dk says:

    Jeg glæder mig til at høre meget mere om denne her rejse! Jeg tror i virkeligheden det er de færreste, der oplever et kald og oplever deres arbejde som noget de MÅ gøre, og som de dedikere hele deres liv til. Jeg er også rigtig meget i tvivl om det egentlig er sundt at brænde for noget på den måde, som ildsjæle gør? For mit eget vedkommende tror jeg mit liv handler om at finde den stille ro med det, som jeg nu engang gør. Men det vil tiden selvfølgelig også vise! God vind på jagten efter ‘det’! ❤️

    • Aargang73 says:

      Hej Maude, ja jeg skal nok sende et postkort fra rejsen en gang imellem , men jeg må hellere skåne jer fra en del af alt det, der foregår i mit hoved. Det er ikke noget jeg hellere vil, end at finde ‘den stille ro med det som er’. Men jeg kan ikke. Hvor gad jeg godt at bare kunne acceptere situationen, for jeg har det egentlig som blommen i et æg. Kan du huske din kommentar som fik mig på rette køl den gang: http://aargang73.dk/om-muligt-endnu-mere-forvirret/ ? Jeg er stadig lige så snot forvirret som den gang, og det begynder VIRKELIG at gå mig (og sikkert også mine omgivelser) på nerverne! Men i løbet af 2018 sker det!

      • Maude // skøreliv.dk says:

        Ja, jeg kan faktisk godt huske den kommentar, for jeg blev ret chokeret over effekten, haha!…❤️ Jeg ville virkelig ønske, at jeg kunne sige noget klogt, men – med fare for at gøre det hele endnu værre – så er det jo kun DIG, der har svaret i sidste ende.
        Stort kram til dig!

  4. Pia says:

    Hej Malin
    Dejligt at høre fra dig igen. Jeg har løbende været inde og kigge efter livstegnets fra dig, og tænkt på hvordan det mon gik.
    Jeg havde også svært ved at finde ud af, hvad jeg ville med mit liv. Jeg tror at meningen findes i din passion – der hvor du glemmer tid og sted, og bare nyder at være i nuet, beskæftiget med det du laver uanset om det er papirklip, madlavning eller arbejdsrelateret.
    Det er nok desværre kun de færreste, der ligefrem arbejder med deres passion, men det gør jo ikke noget, hvis du kan gøre det i din fritid.
    Det er i hvert fald sådan jeg tænker, håber det kan hjælpe ;0)
    Glæder mig til at følge med…

    • Aargang73 says:

      Ehj Pia, hvor skønt at vide, at der er nogen der holder øje med mig og undrer, hvordan det går Tak! Det er lige nøjagtig det: jeg er overbevist om, meningen findes i ens passion. Og jeg tror også på, at man på en eller anden måde kan leve af det, hvis man er dedikeret nok, uanset om det er papirklip, madlavning eller noget helt tredje. Men jeg kan godt acceptere at det kun er på hobby niveau. Mit problem er dog at jeg ikke helt ved hvad min passion er. Jeg har mange interessen, men svært at finde min passion. Men jeg tror du er lidt på det rette spor og dine tanker er helt sikkert til hjælp. Knus

Skriv et svar