365 dage

365 dageJeg forsvandt, poppede op og forsvandt igen. Efter et par år med flittigt skrivende, var det som om inspirationen og meningen med det hele pludselig forsvandt. Næsten sådan over natten. Jeg forsøgte virkelig at komme tilbage til bloggen, men alle de indlæg jeg skrev efterfølgende blev aldrig publiceret…Nu popper jeg lige op endnu en gang. Ingen løfter, ingen faste planer om at komme tilbage til det Aargang73 en gang var, men lige for at sige hej til dem af jer, der husker mig. Og for at sige hej til dem af jer der efterfølgende er begyndt at følge bloggen. Og for at fortælle en lille smule om, hvor jeg befinder mig i dag.

Dem der husker mig, husker nok også den personlige krise bloggen til tider bar præg af. Jeg var dybt frustreret over at ikke føle mig helt tilfreds og følelsen af at en vigtig del i mit liv manglede, ville simpelthen ikke give slip. Jeg forsøgte på alle mulige og umulige måder at fylde hullet, men mine forsøg dulmede blot følelsen tilfældigt og uroen vendte altid tilbage. Bloggen blev min ventil og mange af jer, min støtte. Og selvfølgelig har jeg i denne periode savnet at være en del af dette fantastiske fællesskab.

Det siges, at det man søger findes inde i en selv. Jeg søgte med lys og lygte, men kunne ikke få øje på det jeg så desperat ville finde. Måske søgte jeg for intensivt, måske ville svaret have kommet til mig, når tiden var inde uanset hvad. For langt om længe – næsten 6 år senere – stod det pludselig så lysende klart. Og jeg kan nu endelig komme videre med mit liv, for første gang har jeg en seriøs plan og et mål.

365 dage at gøre godt med

Jeg har taget et års orlov. I fucking did it! Jeg har lige gjort det, som jeg altid beundret alle andre for at gøre; jeg har kastet mig ud i det. Taget chansen. Inkl. risikoen. Jeg er gået i gang med en uddannelse som kostvejleder og vil forsøge mig som selvstændig. Hvordan og hvorledes har jeg ikke helt klart endnu, men at få lov at arbejde med noget jeg altid har brændt for, giver enormt meget mening. Jeg har manglet følelsen af at gøre en forskel for andre og jeg har savnet, at have noget med mennesker at gøre. Så hvor mange fluer slår jeg ikke lige med et smæk?

Min orlov startede i torsdags og jeg har nu 365 dage at gøre godt med. Dagene skal bruges på at blive færdig med studiet og de skal bruges på alt det praktiske omkring at starte op som selvstændig. Der er nok at tage fat på! Jeg kan godt mærke presset; hvis ikke det lykkes, bliver jeg slået tilbage til start og jeg er tilbage til det som jeg kæmpet så hårdt for at komme videre fra. Men det skal lykkes og lige nu har jeg så meget positiv energi at der ikke er plads til hverken tvivl eller bekymringer.

Jeg føler en ro, jeg ikke følt i meget lang tid. Jeg føler mig lykkelig, forventningsfuld og fuld af energi. Ville bare dele det med jer.

❤ Kram Malin ❤

16 comments

  1. Nana says:

    Hvor lyder det dejligt, Malin! Til lykke med springet! Og held og lykke i dit kommende år! Jeg tænker at der er masser af chancer for at du lykkes med lige det du forestiller dig, men jeg tænker også at hvis tingene udvikler sig anderledes, er det ikke det samme som at blive slået tilbage til start. Der bliver under alle omstændigheder tale om udvikling, nye oplevelser og udfordringer 🙂
    God vind med det hele!
    Knus fra Nana

    • Aargang73 says:

      Tak for din søde besked, Nana! Jeg tænker, du har helt ret i det du skriver. Hvis det ikke lykkes og jeg føler at jeg gerne vil tilbage, så er det jo godt nok og hvis ikke jeg har lyst, er der lidt nemmere at søge videre derfra. Det er enormt svært at komme videre, når man stadig ‘er’ i det. Dejligt at se dig igen og skønt at se, meget ser ud til at være som det plejer ‘her inde’. Knus Malin

    • Aargang73 says:

      Tak Birgitte – det håber jeg også. Lige nu føles det hele så koloenormt rigtig og befriende og jeg har ikke et sekund vaklet i forhold til denne beslutning. Det er virkelig også dejligt at være tilbage og se, at I alle sammen stadig er her og at I er aktive. Knus

    • Aargang73 says:

      Tak søde. Det er slet ikke umulig at jeg vender tilbage og fortæller lidt om rejsen – der er virkelig så dejligt at kigge forbi efter så lang tid og få al denne skønne opbakning. Lige som i gamle dage. Knus

  2. Anja says:

    Så godt at høre fra dig igen 🙂
    Hvor er jeg glad for at høre, at du har fundet den vej du skal gå, – Rigtig mange gange pøj pøj med det hele 🙂
    Kh. Anja

    • Aargang73 says:

      Og så skønt, at høre fra dig igen, Anja!! Jeg har kigget forbi din blog og det er da virkelig sket noget, siden sidst! Dejligt, at du stadig blogger så flittigt, og at stadig ser ud til at have en masse kreativ energi! Jeg håber, at jeg kan finde tiden/energien til at holde lidt fast i Aargang73, selv om jeg har rygendes travlt med alt det andet. Har savnet jer… Knus

  3. Karin says:

    Kære Malin. Hvor lyder det spændende for dig. Hvilket projekt. Håber og krydser fingre for det er den rette vej, den rette hylde du er på vej ind på, der hvor du kan finde din indre ro.
    Måske bliver der tid til at fortælle om de 365 dage, hvad der bliver tænkt, hvad der bliver handlet på, hvad det mentale udbytte bliver.
    Varme tanker til dig.

    • Aargang73 says:

      Kære Karin – tak! Det ER et spændende projekt og jeg føler mig ret sikker på, det er den rette hylde jeg er på vej op på 🙂 Det er meget forskellig fra det jeg plejer at lave, og det kan jeg mærke, bliver godt. Nyder den frihed jeg har lige nu og den ro jeg føler i forhold til hele situationen. Jeg kommer helt sikkert at dele både tanker, glæde og evt. kommende bekymringer. Det tror jeg slet ikke, jeg kan lade være med. Kh Malin

  4. Pia says:

    Hvor er det dejligt at høre fra sig igen. Jeg har ofte været forbi din blog i håbet om nyt. Dejligt at høre, at du har taget tyren ved hornene og kastet dig ud i nye eventyr! Jeg krydser fingre for dig, og håber virkligt at du deler stort og småt med os her på bloggen undervejs 🙂
    Kh Pia

    • Aargang73 says:

      Åh, det varmer virkelig at høre, jeg rent faktisk været lidt savnet og at du har haft lyst til at få lidt nyt her fra. Det var lidt underligt at pludselig ikke kunne skrive, efter at det med at skrive, fyldt meget af min fritid i lang tid. Jeg håber, at jeg nu kan holde lidt fast og at jeg igen kan få lov at nyde dette fantastiske fællesskab! Knus Malin

    • Aargang73 says:

      Og dejligt at gense dig!! Mange tak, det bliver helt sikkert et spændende og udfordrende år… Og jeg glæder mig til hver eneste dag!!

Skriv et svar