Mors Dag i Sverige

HUE_TAEPPE1

Der er først i dag, den 31. maj, man fejrer Mors Dag i Sverige. Det er ikke en dag vi rigtig har fejret i min familie – generelt tror jeg, at denne dag bliver mere fejret i Danmark end i Sverige. Min mor har nok altid haft lidt den samme indstilling til dagen, som jeg selv har, at det er ‘butikkernes dag’ på samme måde som f.eks. Valentines Day. Læs videre →

Op på cyklen igen!

I pagt med naturen

I pagt med naturen – den blå rute i Rold Skov

For første gang siden en gang i efteråret har jeg været oppe på cyklen igen, sammen med Manden og Lillebror. Og det var godt nok dejligt! Vi tog en 20 km runde i Rold skov af den lettere slags, meget grusvej men heldigvis også både skovstier og lidt terræn. Jeg kan godt mærke, jeg liiiige skal i gang igen – både med tanke på motion og med tanke på teknik. Læs videre →

This entry was posted in Hverdag.

Der kom et brev med posten…

Det smukkeste og mest farverige armbånd – specially designed for me

Ja, der kom et brev med posten og endda med en gave i! Til mig! Jeg har modtaget det smukkeste armbånd i det yndigste farver fra min søster. Hun havde læst på min blog at jeg efterlyste lidt mere farve i mit liv og jeg vil da love for, hun lige har tilføjet nogen! Hun har selv lavet det. Læs videre →

This entry was posted in Hverdag.

Når Facebook er som allerbedst

minas_hus

De to skønne brødre fra Minas

Jeg bruger generelt ikke Facebook så ofte. Eller jo, det gør jeg vel egentlig men måske ikke på den helt traditionelle måde. Det er sjældent jeg slår noget op på min væg eller deler billeder af mig selv eller mine børn. Jeg skåner også mine facebook venner for både idylliske julebag og trænings opdateringer. Jeg synes ikke det er interessant at læse om hvad min gamle veninde fra gymnasiet spiser til aftensmad. Jeg er også lige glad med hvor hurtig eller langt nabokonen løber. Nogle ‘venner’ har jeg simpelthen slettet fordi de spammede med alle mulige og umulige opdateringer. Læs videre →

This entry was posted in Hverdag.

Udfordrer mine grønne fingre

kartoffelbed

Mon ikke vi kan byde på helt nye kartofler til St. Hans?

I år satser jeg på nye kartofler til St. Hans! Vi har i mange år talt om at sætte vores helt egne kartofler, og sidste år, fik jeg det gjort for første gang. De kom dog lidt for sent i ned i jorden. Foråret går altid så hurtig, og fra det at man står og stamper i februar og gerne vil i gang med sine frø, er det pludselig maj og for sent for flere af dem. Kartoflerne blev dog lagt til spiring i vores soveværelse allerede i slutningen af februar og er blevet passet og plejet og fik kraftige, grønne spirer. Mit højbed blev dækket med plastic indtil jorden nåede den anbefalede temperatur på 8 grader. Jeg er gået all-in og det ser ud til, det har betalt sig. Læs videre →

Forventningens glæde

iguacu

Iguacu, som vi desværre ikke så sidste gang vi var i Uruguay

I 1996 boede min  mand og jeg et år i Uruguay, i Minas, 120 km nordøst fra Montevideo. Af de rejser vi har været af sted på, var denne den absolut største oplevelse. Det var som at rejse 100 år tilbage i tiden hvor biler og hestevogne stadig kørte side om side på vejen. Læs videre →

This entry was posted in Rejser.

To kasser er pakket til Rusland

Tøj og legetøj på vej til Podborki, Rusland

To kasser kunne vi hurtig få fyldt op med tøj og ting og sager.

På drengenes skole, har de i flere omgange samlet penge ind til et børnehjem i Rusland. I efteråret samlede de nogle penge sammen gennem lettere arbejde. Pengene de tjente, gik til børnehjemmet.

I denne omgang har skolen opfordret til at samle sammen, hvad vi kan undvære af tøj og legetøj. Vores hjem er en guldgrube når vi kommer til den slags. Læs videre →

Om det med at blogge

Om det at blogge - Årgang 73

Stilhed. Tryghed. Og det med at hvile i sig selv

I skrivende stund, er jeg stadig ny indenfor det med at blogge. Jeg har snuset lidt til det før i forskellig regi (træningsblog, DIY blog og madblog) men jeg har altid opgivet før det egentlig blev til noget. En af grundene hertil var at jeg løb tør for inspiration, da disse blogs var alt for begrænsede.  Jeg tror dog, at et andet problem er, at jeg ikke er fri nok i mit skriveri når jeg blogger. Når jeg skriver dagbog, min personlige dagbog, flyver fingrene over tasterne og når jeg bagefter læser det jeg har skrevet, kan jeg ‘mærke mig selv’. Når jeg blogger, har jeg stadig en barriere.

Læs videre →